I en liden Bog, som udkom i Kjøbenhavn 1870 og kaldes „Ledetraad i Nordens Gudelære, ved Frederik Barfod“, udtaler Forf., at han „i over en Menneskealder har fundet Fred og Hvile i den grundtvigske Opfattelse af den nordiske Gudelære“ og at han derfor „ønsker at lede saa mange som muligt til den, da alle de andre (Finn Magnusens, N. M. Petersens og P. A. Munchs o. s. v.) ere ham ligefrem modbydelige“. En Forfatter, som selv ingen mythologiske Studier har gjort, men efter sit eget Udsagn i lange Tider har nøjet sig med hvad jeg maa kalde det mest ukritiske System af alle, finder altsaa endnu i 1870 ikke at behøve andet Forsvar for sin Lære end at han „har fundet Fred og Hvile i den“ og derfor finder de andre „ligefrem modbydelige“. Siden 1832, da Grundtvigs Mythologi udkom, har der altsaa, mener Forf., ikke været gjort et eneste Fremskridt i den mythologiske Forskning; med andre Ord, Mythologien maa stilles udenfor de almindelige Udviklingslove for Videnskaberne, idet den rettest bør betragtes som et Slags Religion, som man kan finde Fred og Hvile i og gjerne vil hverve Proselyter for. En saadan Betragtningsmaade kan jeg ikke være med paa; thi for mig staar det
