Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/379

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Grunden til disse to Mænds, de to fordums Kjøgemesteres, forbausende Lykke.

Allerede i 1529 havde Peder Hanssøn, som ovenfor nævnt, ledsaget Hans Reff og Olaf Galle til Throndhjem for at mægle mellem Erkebispen paa den ene og Vincents Lange og Fru Inger paa den anden Side, og i 1534 var han atter i Throndhjem for at bringe Erkebispen Breve og Leide fra Danmarks Rigsraad; paa denne sidste Reise besøgte han Nils Lykke, sandsynligvis ogsaa Fru Inger, der omtaler hans Throndhjemsfærd i et endnu bevaret Brev til Sophie Krummedike.[1] Muligens har han paa denne sidste Færd fæstet sine Øine paa den ikke mere ganske unge Jomfru Ingeborg. Peder Hanssøns Virksomhed som Lensherre, der ellers kjendes forholdsvis godt fra hans mangfoldige i Geheimearchivet bevarede Breve og Indberetninger til Christian den Tredie og synes at have været driftig og udstrakt, ville vi her forbigaa og kun bemærke, at han ganske udmærket forstod at forøge sit Gods ved Kjøb og Mageskifter, hvilket efter hans Død forvoldte hans Enke Eftertale fra Kongens Side.[2] Endvidere modtog han ogsaa Begunstigelser og Gaver af Kongen, saaledes i 1541 Eiendomsbrev paa Sæm Gaard paa Eker samt paa Saxegaard i Oslo, hvilken endnu kjendte Gaard i den katholske Tid tilhørte Hamars Stift og havde været Bispernes opholdssted under deres hyppige Besøg i Oslo.[3] Samme Aar fik han ogsaa hele den forrige Bispetiende af Haugs Hovedsogn paa Eker[4] og endvidere ved

  1. Fru Inger til sin „Søster“ Fru Sophie, Østraat Fastelavns Løverdag (14de Februar) 1534.
  2. En Mængde herhenhørende Documenter findes i Dipl. Norv., V, VII og VIII. Om Forhandlingerne efter hans Død se Norske Rigsregistr., I. 198 og 227.
  3. Norske Rigsregistr., I. 61.
  4. Sammesteds, I. 63.