Høsten maatte han finde sig i at drage til Lybek og der
tilbringe over et Aar i et mildt Fangenskab. Fru Sophie
derimod forblev i Danmark.[1] Hr. Vincents drog derimod
Landeveien ad Skaane til og naaede den 10de Juli til Landskrona.
Ogsaa han traf naturligvis Alt i største Bevægelse
formedelst det pludselig indtrufne Overfald af Lybekkerne og
Grev Christopher og forstod let, at der ikke mere var Tale
om nogen Herredag. Tvertimod underkastede nu den østdanske
Adel sig Grev Christopher og hyldede ham paa
den fangne Christiern den Andens Vegne. Til at slutte sig
til dette Parti følte visselig allermindst Vincents Lunge
nogen Lyst. Han drog derimod over til Jylland til sin
Broder Hr. Ove paa Tirsbæk ved Veile og har vistnok
havt Brug for al sin Kløgt og Snildhed for at undgaa
Eske Bildes Skjebne. Men Reisen blev dog ogsaa ham
kostbar nok, thi da han havde indsat betydelige værdier
til Forvaring paa Vardberg Slot hos Hr. Truid Ulfstand og
Grev Christopher fik dette at vide af Hr. Vincents’s utro
Tjenere, lod han strax Kisterne hente og tilføiede derved
Eieren et Tab, som denne selv anslog til sex eller otte
tusinde Mark. I Jylland fandt imidlertid Vincents Lunge
Forholdene helt anderledes, end han havde fundet dem i
Skaane, thi det jydske Raad havde, som bekjendt, allerede
den 4de Juli hyldet Hertug Christian af Holsten til sin
Konge, og hans egen Broder Hr. Ove havde været en af de
fornemste Ophavsmænd til denne Handling. Dette Kongevalg
har visselig strax fra Begyndelsen af tiltalt Vincents,
der rimeligvis allerede nu har haabet paany at skulle befæste
sin egen Indflydelse i Norge ved at yde Christian den Tredie
de samme Tjenester i dette Rige, som han omtrent ti Aar
- ↑ Se herom Pal.-Müllers „Studier“ i Annaler for Nord. Oldkyndighed og Historie, 1853, S. 37 fgg.
