jeg kom did, forefandt jeg der fire Kjendinge, nemlig Kammertjener Erik Madsen hos sin Broder Søren, som var Toldskriver paa Toldboden, samt Poul Brodersen Tange, Guldenlews Kjeldermester og Skjenk, født i Helsingborg (vi vare Landsmænd), han havde foræret mig en stor Viinkurv med alle Slags Vine og Brændevine, hvilken Dagen forud var tilligemed mine Kufferter alt befordret tilligemed mit andet Tøi i Skibet. Paa Toldboden drak vi føi (sic), tog Afsked og forføied mig til Skibet med alle de andre, som skulde være med til Christiania.
8 Oct. seiled vi fra Kjøbenhavn ned til Sundet, formedelst Modvind kunde vi i nogle Dage (ikke) komme, men laa utaalmodig der, havde (ikke) videre at fordrive Tiden med end med Capitain Claus Emhus, Skipperen og jeg sad og spilled Kort og prøved af min store Kurvs Butler, min Madkiste spared jeg ikke. Endelig raadførtes Capitainen og jeg, at det var tjenligst for os at reise tillands ad Christiania. Begge var dertil resolvered.
13 Oct. Fik vi Baad fra Skibet over til Helsingborg, logered hos min gamle Bekjendt, Bredde Poulsen. Da begyndte det at fryse.
14. Kl. 5 kjørte vi derfra til Engelholm. Midt paa Hallandsaas skilles Skaane og Halland ad, Aasen er en heel Miil bred og strækker sig fra Enden af Søen, som man kjører nær ved, og er langt ad Christianstad lutter store Bjerge, ja Bjerg og Dal med Skov, men Veien er vel reparered.
I Engelholm er ikke et Huus med Tegltag, og er liden for den søndre Part. Der har været en liden Skandse, dernedenfor ligger Aaen tæt til Byen, som løber udi Søen, og nu med (sic) igjendreven af Sand, har Kæmners Privilegier, Kullen ligger strax ved samme Fjord, har en liden slet Kirke uden Klokke.
