Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/191

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


10 Decbr. var første Gang Bal paa slottet efter (Enke)-Dronningens Død, udi hvilket Bal min Herre og hans Søster Christiana var og dandsed med Kongen, Dronningen og Prindserne, og det var den første Gang, de dandsed med Herskabet paa Slottet.

17 Decbr. gjorde Grevinde Samsøe et kosteligt Bal. 21 Decbr. gjorde statholder Guldenlew et herligt Bal, udi hvilket Kongen, Dronningen, Prindserne vare tilligemed de Fornemste, deslige har jeg endnu ikke seet saa skjønt.

Anno 1686.

1 Januar. Til Nytaarsgave blev min Herre Christian Guldenlew Kammerherre og Generalpostmester over Danmark.

13 Jan. blev Frøken Ulrica Antonetta født.

4 Feb. blev Kongen tractered her af statholder Guldenlew, og var det den første Gang, at min Herre, Grev Christian, og hans Broder, Ulrik Christian Guldenlew, spiste med Kongen.

14 Marts blev den franske Ambassadeur, Marquis de Chivernis, indført her i København fra Papegøistangen, hvor et Telt var opslagen. Han havde ni af Kongens Carosser med sex Heste for og fjorten Carosser af Ministrenes, og selv havde han tre Carosser, hvilke kjørte næst Kongens, siden de tre Guldenlew’ers, de to unge havde Rangen for Statholderens; Marcus Gjøe og Oberceremonimester Gerstorf sad hos ham, de førte ham ind i Mette Rudes Gaard i Høibrostrædet, der blev han ei alene herlig tracteret i tre Dage, men endog opvartet af den kongl. Hofstat og Liberi.

17 Marts blev han af Baron Juel ført op paa Slottet, i fik først Audience af Kongen, siden Dronningen og Prindserne. 22. var han hos min Herre, Christian Guldenlew, med sex Heste.