Syv Uger, Dage tre han reiste Dig tilende
Og lod sin Naade, Flid og Omhu for Dig kjende.
Mens Laurvigen har Vand og Dovrefjeld kan staae,
Skal derfor Kongens Navn og Roes om Verden gaae.
Uden om Pocalen i sig selv iligemaade støbt stod Throndhjem, Bergen, Christiansand, Christiansfjeld, Mansø (sic), Gilleraasen og Rønbo Bakke. Denne samme Pocal staar paa et Figentræ, om hvilket den norske Løve med sin kronede Hellebard; Pocalens Fod er som et Bergverk med sine Arbeidere, ligesaa betegnes der Agerø, Næs, Basmo og Skagnæs, men ingen gav Agt paa, hvad der stod omkring Kanten af Foden, thi det var heel smaat. Da de nu alle havde drukket deraf, spurgte Kongen, om de alle havde betragtet og læst, hvad derpaa stod. De svared alle ja. „Nei ingenlunde,“ sagde Kongen. Da viste Kongen Statholder Guldenlew, hvad om Randen stod paa Foden, hvilket var saaledes: Kong Christian den Femte foræred denne Velkom til sin Statholder og General Felt Marschal Ulrich Friderich Guldenlew for den gode Fornøielse, Kongen fandt for sig udi Norge 1685. Da nu Guldenlew havde læst dette og gjort sin dybe Reverents, lod han strax skjænke Pocalen fuld og drak paanyt Kongens Skaal, hvilket alle de andre maatte gjøre ham efter. Der gik udi mere end en Halvkande Viin. Den var forsynet med et forgyldt Futteral, og Jørgen Pedersen, som var Guldenlews Taffeldækker, havde den tilligemed Sølvtaffelet i sin Bevaring. Den kom sjelden frem, uden der var store Fremmede eller Ambassadeurs, ellers drak jeg mangen Gang af den, naar vi kunde være for os selv. NB. Gjestebudet skede i Gyldenlund.
14 November Kl. 12 om Natten var en stor Ildebrand i Badstustræde.
