godt Fransøsk og Høitydsk til os, som en Indfød, og han fik Svar igjen i samme Sprog. Endelig begyndte han at fortælle os om sin store Herkomst og Extraction, som vared fast en Times Tid, og fortalte, hvor uskyldig han var kommen i denne fortrydelige Anholdelse, men det skulde dog faa en reputeerlig Udgang. Jeg var fortvivlet over hans runddristige (sic) Tale og derfor endnu ikke vil melde noget om samme, førend man faar videre spørge og høre hans Væsen, og hvad Udgang det vil faa med ham. Ellers fortalte han alle sine Reiser med Liv og Levnet, og naar han stod for os og talte, blinked han altid med sit høire Øie, som han havde taget Plasteret af i Vognen, siden han blev paagreben. Og som hans Discours vared forlænge, tog vi Afsked. Da bad han os, at vi vilde bede Mons. Didrichsen, at han vilde komme til ham, naar han kjørte ned til Stranden. Jeg annoterte strax til min egen Underretning, hvad jeg saa og hørte af ham, efter jeg var kommen i Logementet, hvilket var høiformastelige Ting. Efterat Alting var bestilt, kom min Herre og alle de andre, og imidlertid de spised, fortalte jeg min Herre, at jeg havde været hos ham, men ikke det Grove, item den Hilsen til Didrichsen fra ham, hvorpaa han svared: „Gid Djevelen besøge ham, den Skjelm.“ Ellers Alle i Byen kalded og titulered ham Baron. ..... ................................. .................................
26 April. Reiste vi fra Roskild og kom til Kjøbenhavn. Vi logered endnu, som før, hos Hans høie Excell. Hr. Statholder Guldenlew, hvor min Herre forefandt sin Broder Ulrik Christian Guldenlew, lod sig betjene med Logement udi samme Palais. ......
5 Mai blev gjort et stort Gjestebud af Kongen i Rosen-
