hvilken var ertapped og didført. „O,“ sagde Moth[1] (en af Pagerne), „lav det saa, at jeg kommer med, thi jeg har stor Lyst at see ham.“ Jeg sagde: „Det kan vel skee.“ Saa gik jeg ind til Herren og Hovmesteren og sagde: „Vognleien er det samme, jeg kunde tor Menage tage en af Pagerne og en Kuffert eller noget med til Nyborg.“ Derpaa fik jeg Ja til Svar. Om Morgenen Kl. kjørte vi tvende til Nyborg, kom der Kl. 10, bestilte Smakken og Middag for min Herre hos Postmester Cæsar Kok. Imidlertid gik vi hen til den Gaard, hvor den falske Løvendal var vel med Vagt forvaret, og der vi kom did og lod os anmelde hos ham, fik vi til Gjensvar fra ham, at han laa og var ei vel tilpas, hvorfor vi gik vor Vei igjen. Men der vi var komne et Par hundrede Skridt derfra, kom to af Skildvagten løbendes efter os og bad os at ville komme tilbage igjen, thi Baronen forlanger at tale med os. Vi vendte om og kom did, han havde udenfor Døren en Hoben Soldater, som holdt stærk Vagt over ham, to Underofficerer stod nede for Trappen til opgangen med et Par ladte Pistoler ved Bæltet. Der var ikkun een Dør paa hans Kammer, der var ogsaa to Underofficerer inde hos med ligedan skarp Gevær. Og da vi kom ind der, bad han dem gaa udenfor Døren, som de og gjorde. Hans Sengested stod ved den høire Haand af Døren med grønne Sparlagen for, og i Vinduen var Jernsprinkel og vel forvaret. Der saa vi hans blide Ansigt og hilsed ham, han bukked igjen. Han skulde være omtrent 22 ad 23 Aar, liden af Statur, gik frem og tilbage og spadsered udi en blommet Silkeslaaprok, havde en hvid Paryk med sorte virrede Baand udi. Saa begyndte han at tiltale os om min Herres Reise, hvorvidt vi var komne med den. Han taled
- ↑ Udentvivl et Sødskendebarn af Greven.
