over hans Svogre og de dere Adelsmænds ineffigierede Mortification og Disfame om hver i Særdeleshed. Hr. Baron Krabbe gjorde selv en Vise, førend han blev henrettet, hvilken lyder saaledes:[1] ......
Jeg har selv siden hørt af adskillige Svenske, at Kongen af Sverrig havde siden havt Mishag og Fortrydelse over denne gode Herres uskyldige Død, da han kom udi anden Erfaring. Hvorfor og den ganske skaanske Adel, hvis Gods var confiskeret og fratagen, kom igjen til deres Dignitet, Ære og Herresæde igjen at nyde ved Freds Tractaterne til Lund, men de solgte og mageskifted deres Gods og vilde ei være under Sverrigs Gevalt[2].
................................... ...................................
Mad. Høg holdt sig lang Tid inden sine Døre og bemøied sig ei at lade sig finde udi Assembléerne og kom ellers aldrig mere til Ambassadricen Grevinde Oxenstiern, hvilken Grevinde og misted meget af sin Conversation med de andre Ambassadricer, særlig den fransøske Mad. Colbert, endeel for deres Misfornøielse ved Kortspillet, endeel, at Grevinde Oxenstjern efter sin første Udflugt af Barselseng gav sin Visit først til den spanske Ambassadrice Mad. Mar-
- ↑ Udgjør fjorten firelinjede Stropher, men medtages ikke her, da Indholdet kun er en almindelig Klage over Forfatterens Ulykke. Forøvrigt kan om Jørgen Krabbes ulykkelige Skjebne henvises til A. Cronholms Skånes polit. Historia, 2, 197 fgg., samt „En kort og sandfærdig Relation imod den figurerede Executions Dom, som Baron Jørgen Sperling ved en ulovlig Commission haver anrettet udi Malmø over de Velædle og Velbaarne Knud, Holger, Tage Thotter.“ Lybek 1679. 4. Den af Skaanlund omtalte Tractat om Jørgen Krabbes Henrettelse har jeg ikke kunnet overkomme.
- ↑ Nu følger en her udeladt Fortælling om de Festligheder, som en Keiserprinds’s (senere Joseph I) Fødsel 1678 fremkaldte i Nimwegen.
