boede paa Krogholm i Skaane, betjente Hofretten aarlig til Upsal, til Krigens Fortsættelse laante han Kongen af Sverrig 30,000 Rigsd., ligesaa gjorde den anden skaanske Adel, hver efter Leilighed. Da han blev fra Malmø Slot afført til Torvet med sin Caros og sex sort overdragne Heste, meget sørgelig og begrædelig, blev han sat paa en Stol ved Corpsdegarden, som staar muret midt paa Torvet, hvilket er stort og vel firekantig, da gav han hver af de fire Fænrikker 50 Dukater i Guld at gjøre deres fait punctuel og fix, Præsten, som hannem betjente, gav han, som han optog af sin Lomme, et Guld Seierværk. Hvor da først Kongens Naade blev ham tilbuden, om han vilde gjøre sin rette Bekjendelse til sine Beskyldninger, skulde han blive pardonneret, men han stod fast paa at ville dø paa sin Uskyldighed, dog vilde han end offerere Kongen alle sine Midler og Eiendele, om han Livet maatte beholde, men ikke, fordi han var skyldig i Noget, thi han havde som en ærlig og tro Mand efter sin Eeds Pligt tjent sin Konge og det svenske Rige af yderste Flid og Formue. Alt dette uagtet, da han havde gjort sin gudelig Bøn, og efter et givende Tegn skjød disse fire Fænrikker til. Hans Frue, som logered paa Torvet udi deres egen Gaard, som sædvanligt var, at Adelen i Skaane havde hver mest sin Herregaard i Kjøbstæderne, hvor nærmest var, til deres egen Hofstat, naar de for Lyst kunde til Staden henreise, der hun nu hørte dette Skud, faldt hun død ned i Stuen, var derefter syg i 14 Aar, og var dette meget bedrøveligt, som smerteligt, at Dagen førend han skulde til Døden hengaa, kjørte hun op til Slottet at tage Afsked med sin kjære Mand, og da hun didkom, blev hun forbøden at faa ham i Tale, dette syntes noget uchristeligt. Der udgik siden en Tractat over denne sal. Mands store Uskyldighed og hadelige Døds Bortrykkelse, saasom
