ske i Porten, som de ikke alle kunde komme ud af Porten paa samme Tid. Om Morgenen syntes de Spanskes Kugleskud baade i Porten og i Muren. Der nu de Spanske havde forskudt sig, maatte de retirere, til de fik ladt igjen, imidlertid brugte deres Kammerater, som ei sligt Gevær havde, Kaarder og kasted med Sten samt brændte omkring sig med deres Fakler. Denne Skjærmydsel vared den Gade igjennem til Torvet, saasom de Spanske havde ingen anden Raad end at skyde og retirere til bemeldte Sted, at Borgervagten kom og ophæved denne Attaque. Ellers er det mærkeligt, at da den første Træfning angik paa Gaden udfor oftbemeldte Marschal d’Estrades og de Brandenburgske Ambassadeurers Gaarde, kjørte Marquis de les Balbazes og hans Damer hver i sin Carosse samt Hertugen af Florents, som havde til Gemal deres Datter, som han sad i Carosse med, og hun var frugtsommelig. I samme Sværm træffed der en Kugle igjennem hendes Caros, men gjorde ingen Skade, da deres Pager og Lakeier med de flere kom i dette Arbede, forlode de deres Herskab, og da denne Kugletræfning, som sagt, var passeret, befol de strax deres Kudske ved store Skrig, at de skulde kjøre i fuld Galop, til de undkom al Fare. Udi denne Combat blev en af de Franske død, Hovmesteren kvæsted med nogle Flere, saavelsom nogle kvæsted paa den spanske Side. Ordene gik, at den ene franske Ambassadeur, Comte d’Avaux, var personligen incognito selv med i denne Skjærmydsel. Denne Skyden og Allarm hørtes til Vores og Grev Audichs, hvor Hans Excell. Høg i samme stod færdig at gaa hjem over Gaden, fik strax den Handel at vide, gik saa hjem og sendte strax Bud til Marquis de los Balbazes, som var Chef for den spanske Ambassade, og ved en Compliment lod ham vide, det gjorde ham ondt, at han med saadan Misnøielse skulde komme hjem til sit Huus og,
