Hjerte begjæred, strax mod han den papistiske Religion igjen og antog sin gamle lutherske Religion, han havde da her heel gode Dage, men misbrugte dem ilde. Efter Maaltid om Eftermiddagen lod han sig ophente af Hr. Just Høgs Kjelder en Pot gammel rhinsk Viin og drak, lod saa spænde for en Carosse, kjørte saa for Lyst paa Volden hver Dag, og, naar han kom der op paa, var der smaa Kipper neden under Volden, did søgte han ned, som var nogle heel gemene Canaille Huse. Denne slette Forlystelse øved han baade om Morgenen heel tidlig og, som bemeldt, om Eftermiddagen. Dette blev saa kundbart, saa og Hs. Excell. Høgs Respect rørtes herved, men de han kom underveir dermed, som var en hastig Mand, kunde han ei sligt taale og gav derfor Sti Høg temmelig haarde Reprimander. Der var stor Forskjel mellem disse to Brødre, ihvorvel Just Høg var yngst; deres sal. Fader var Just Høg, fordum Hofmester paa Sorø adelig Academi i Sjelland.
Nu vil jeg antegne Ambassadeurerne in genere, dog sætter jeg Simon Petkum næst Hr. Just Høg, efterdi jeg har meldt noget om Grev Antoni. Endskjønt Petkum var Envoyé extraord. her pas Steden og ikke Ambassadeur, saa forretted han Alting med de andre tvende fra Danmark. Følger alle Ambassadeurernes Navne og Characteer.[1] ................................ ................................
Da nu Ambassadeurerne begyndte et samle sig, maatte Garnisonen forføie sig, som bemeldt, af Nimwegen, saasom Mængden af Fremmede mærkelig tiltog, og gjorde saa mange Ambassadeurers Suiter et stort Tal Folk, og paa det Alting
- ↑ Her et indtage disses Navne er ikke nødvendigt, da de naturligvis andenstedsfra kjendes, f. Ex. fra Friederich, Christian V. Kirkehistorie 1, 330 fgg.
