Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/129

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
SORENSKRIVER MATHIAS SKAANLUNDS AUTOBIOGRAPHI.
ET TIDSBILLEDE FRA CHRISTIAN DEN FEMTES DAGE.
UDGIVET I UDDRAG
AF
L. DAAE.

Det Haandskrift, hvis væsentlige Indhold her offentliggjøres, blev 1847 skjænket vort Universitets-Bibliothek af en af dets Forfatters Eftermænd, Sorenskriver A. B. Richter i Orkedalen, og det maa altsaa antages at have henligget i Sorenskriverarchivet i over hundrede Aar. Udførligere Autobiographier, disse umistelige Kilder til Sæders, Skikkes og Tænkemaadens Historie, høre, som bekjendt, for Danmarks og Norges Vedkommende til de store Sjeldenheder, og nærværende Stykke vil allerede af den Grund fortjene at udgives. Skaanlunds Optegnelser udmærke sig derhos ved et tiltrækkende og i høi Grad afvexlende Indhold, og han fortæller sine Erindringer simpelt, naturligt og ikke uden Liv. Som det vil sees, var han af Fødsel en Skaaning, og der forekommer ogsaa i hans Optegnelser flere Træk fra Skaanes Forsvenskningstid. Han var oprindelig bestemt for den studerende Bane, men forlod snart denne og blev, allerede ganske ung, Lakei, først hos Norges senere Vicestatholder Just Høg, dernæst hos Christian den femtes uægte Søn Christian Gyldenløve. I begge Herrers Tjeneste kom han til at foretage