er fuldt af saadanne H...., som gaar omkring med sine Unger og trygler. Fattigkvinden svarede: O retfærdige Gud give mig saamange Børn, som der er Dage i Aaret til, om jeg har havt nogen Tid med anden Karls Person Omgjængelse, end med min egen Ægtemand, og den samme Gud lade skee Tegn derpaa imellem Eder, som er rig, og mig, som er fattig“.
Man har anført, (dog, saavidt mig bekjendt, ikke med Hjemmel af Holbergs egen Tilstaaelse, saaledes som Tilfældet er med „Jeppe paa Bjerget“), at Fabelen til dette Stykke skulde være tagen af Bidermanni Utopia. Ved Gjennemlæsningen af dette Skrift er det heller ikke lykkets mig at finde nogen Fortælling, som med Føie kan betragtes som „Den pantsatte Bondedrengs“ Kilde.
Derimod synes en Hændelse, der i de ovennævnte Skaanlundske Dagbøger fortælles at have tildraget sig i Nimwegen, medens Gesandtskaber fra den største Deel af Europas Magter opholdt sig der i Aarene 1676–1679 i Anledning af den bekjendte Fredscongres (deriblandt ogsaa en overmaade talrig Legation fra Danmark med Greven af Altenburg og Just Høg, hvilken sidste Dagbøgernes Forfatter dengang tjente), at indeholde Momenter, deri dere Henseender minde em Leerbeutels Bedrifter. De en stor Mængde Danske ved den Tid opholdt sig i Nimwegen, er det ogsaa rimeligt nok, at Begivenheden er bleven bekjendt i Danmark og kan være erindret af Mange endnu i Holbergs yngre Aar. Under Overskriften „En Officeers Stratagema“ fortæller Skaanlund saaledes:
Imidlertid denne Uro var i Landet Cleve, var der Mange, som flygtede hid, iblandt Andet en rig Jøde førte sig og Sit ind i Nimwegen, en Stund derefter En, som havde Mod paa denne Jøde at betrække, saasom han fandt ham ikke i Cleve. Hvad skeer her?
