Søndag[1] og i Anledning deraf udlod sig, det mand ikke altid alene burde nævne Frelseren, og ligesom udelukke de andre Personer i Guddommen, som altformeget var skeet baade af hans Antecessor og Menigheden, som Treschow forsigtig nok ikke nævnede. Da hand steg ned af Prædikestolen, stedte hand et Fruentimmer, som strax angreb ham i megen Heftighed over, hvad hand hevde telt. Treschow, uden at svare hende, spurde Klokkeren, som stod hos, hvem dette Menneske var, gik fra hende, uden at tale et Ord til hende. Forbemeldte Meg. Wildhagens Søn, Raadmand og Bergamtskriver paa Kongsberg, har fortalt mig, det hand i Bircherød iblandt Hr. Treschows Bøger forefandt Conceptet til Michel Hansens[2] Brev, under Navn af Brændeviinsbrænder eg Øltapper i Callundborg, skrevet af Hr. Treschow selv, eg altsaa trode, hand var Autor til samme. Desuagtet havde dog Holberg megen Agt og Ære for Manden, endskjønt ikke enig med ham i visse Principia. NB. Efter den forbemeldte Tildragelse ved Treschows første Prædiken i Trinitatis Kirke blev (han) nogen Tid derefter syg og døde 20 Nov. 1765“. (Af Deichmanns Bemærkninger bag i andet Bind af hans Exempler af Jens Worms Forsøg til et Lexicon over lærde Mænd, der tilhører det Deichmannske Bibliothek i Christiania).
- ↑ Treschow, siden 1731 Sognepræst til Birkerød i Sjelland, fik 1765 Trinitatis Kald i Kjøbenhavn. Gjessing (Jubell. I, Fortalen p. XIX) fortæller, et han holdt sin Indtrædelsesprædiken første Pintsedeg.
- ↑ Hermed maa Deichmann sigte til Treschows Brev til den Danske Sendemand, Kbh. 1745, men Holberg, som forøvrigt i Fortalen til sine Heltindehisterier drager tilfeldts mod den Danske Spectator eller Sendemand, berører dog ikke hiint Brev af Treschow.
