arter at gjøre nogle Spring ud over de rette Redeligheds Grændser, indenfor hvilke al sund og sand Commerce bør drives.“
Stiftamtmand Moltke foranstaltede en Commission nedsat til disse forfaldne Handelssagers Gjenoprettelse, og Resultatet blev, at Arendals Borgere oprettede en skjøn Convention imellem sig indbyrdes, som Kongen confirmerede 27de Novbr. 1789 og er at læse i Fogtmanns Reskripter.
I Christiansand derimod forblev Sagerne in statu quo, indtil andre og store Begivenheder fuldkommen jevnede dem til Landalmuens Fordel. Den sidste Krig har gjort Bonden lykkelig, fri og velhavende, saa at han nu ikke mere er afhængig af Kjøbmanden. Det gik til paa følgende Maade. a) Pengenes Værdi blev mindre og mindre, og derved blev Bondens gamle Gjæld til Kjøbmanden, der lød paa dansk Courant, forringet og lettere at klares. Anledning til at klare den gaves i Aarene 1809 og 1810, da Trælastfarten igjen pludselig aabnedes og Bonden huggede i Mængde. b) Den Stopning i Trælastfarten, som før og efter Aarene 1809 og 1810 havde Sted, samt mangelen paa Korn og Brændevin gjorde, at Bonden ædruelig gav sig af med at dyrke sin Jord bedre, hvoraf Følgen var, at han stedse mindre og mindre trængte til Kjøbmanden. Og er det virkelig paafaldende, hvor lidet Korn der nu fra Oplandet søges i Byen. c) Derimod er Byens Trang til Landet bleven end større end fordum. Byens forøgede Folkemængde og Luxus tilligemed Tidsomstændighederne har foraarsaget, at Bonden faar Priser for sine Varer, Brænde, Smør, Talg, Hø, Kjør, Kreature, som ikke staar i noget
