Forhold til, hvad han maa give for Kornet, Brændevinen, Saltet, Tobakken m. v.
Ligesom derfor i fordums Dage Bonden havde visse bestemte Kjøbmænd at handle med, saa er derimod nu, da han har klaret sin Gjæld, Frihed hans Løsen, og uden at binde sig til nogen, at sælge til hvem der betaler bedst. Derved stiger ogsaa hans Varer. Derfor maa Kjøbmanden hvert Foraar, stundom og om Høsten, enten selv op eller sende sine Folk op at kjøbe og mærke Last. I Torredalselven, som er Byen nærmest, han denne Last fra Sætersdalen komme frem samme Aar, men i Topdals-Elven først efter nogle Aars Forløb. Aarsagen er, a) at Lasten i Topdal hugges længere fra Elvebredden og maa kjøres længere over Enge og myrer for at komme til Elvedraget ind i Torredal; b) Topdals-Elven er mere fuld af Fosser, den er mindre i sig selv og kan ikke uden Flom drive Lasten frem. Derfor har Kjøbmanden det saaledes. I Topdal har han en Husbond (en Bondekarl) ved hver Fos eller hver Knibe, hvor Lasten stabler sig sammen. Naar da Vaar- eller Høstflommen kommer, føre disse Lasten fra den ene Station til den anden, indtil den efter nogle Aar er kommen til Byen. En Flaade gaar saaledes ved første Flom fra første Hugst eller Husbonds Haand til næste Stopning og Husbond o. s. v., der følger Lasten helt ned ad Elven samme Aar og ved Fossekarlene befordrer den frem. Deraf følger, at der tabes mere af den Last, som kjøbes i Topdal, end af den i Torredal. Det er endnu, tror jeg, aldrig faldet nogen ind at forbedre Norges Elve, og dog vilde Fordelen for Bonden og Kjøbmanden være anseelig ved en Forbedring af Topdals-Elven, som kunde ske med liden Bekostning. Fra Venneslands-Bommen
