At Antallet paa de i Rector Femmers Tid i Skolen værende
Disciple ei anføres større, har sin Grund deri, at der paa den Tid var
adskillige Privatister i Skolen, som ei i Protocollen vare indskrevne,
samt at flere Hus-Informatorer og private Dimissioner den Tid havde
Sted end i vore Dage. Ovenstaaende Liste viser ellers, at i Rector
Gjørs Tid var den mindste Frequents. Skolen var i Slutningen af hans
Rectorat i en hensmægtende Tilstand og fik ligesom nyt Liv, da den
blev reformeret efter den nyere Indretning. Antallet steg pludselig
næsten til det dobbelte og vedbliver endnu at stige, hvortil ogsaa Byens
Opkomst ei lidet bidrager.
Handels-Forhold med Bønderne i Districtet. Ved Privilegierne bleve Districtets Bønder med slaviske Baand bundne til Christiansands Borgere og overladte til disses vilkaarlige Behandling. Tilsidst var det hele Stift saaledes under Christiansands Herredømme. Til denne Byes Borgere maatte Alting sælges og af dem Alting kjøbes, omendskjønt de hverken vare talrige eller formuende nok til at drive denne vidtløftige Handel, hverken istand til at afkjøbe dem alle deres Varer eller fuldkommen at forsyne dem med Fornødenhederne, og de dog lagde alle Hindringer i Veien for, at Borgernes Tal ei skulde formeres. Bonden blev stedse den tabende i Handelen, og Borgerne havde lavet det saa, at da Privilegiernes monopoliske Baand lidt efter lidt opløstes, Bonden dog forblev fængslet ved Skyldbøgerne.
Professor Kalm fortæller, at 1748 dreve Borgerne saa stort Snyderi med Bønderne, at naar de selv kjøbte en Tønde Korn for een Rigsdaler, solgte de den for to Rdl. til Bonden, hvorved Landet blev forarmet og Handelen aftog. De Bønder, som lagde sig efter Skovhugsten og forsømte Agerdyrkningen, hvilket er den største Mængde i Stiftet, vare ogsaa de fattigste, dels
