aar i Henseende til Bebyggelse hævet sig til en Punct, som den hverken i første eller sidste Periode af sin Tilværelse nogensinde har berørt. Men uagtet man i de sidste 4 Aar har revet ned og bygget op, udbedret og forøget med saadan Iver, Munterhed og Anstrængelse, at Tilskueren snart skulde tro sig som en from Æneas Vidne til et Carthagos Opreisning, saa vil det dog ikke fylde noget i disse lange Tomter, og Christiansand er langt fra endnu ikke blevet til, hvad det kunde være, og hvad det tør haabe, det engang i Tiden vil blive. Byens Kvarterer kunne rumme ialt 1014 ordentlige Gaarde paa 60 Fods Længde. Vare nu disse alle paa 3 Etager og dobbelte, og rummede hver 3 til 4 Familier, hver paa 10 Personer, saa kunde Byen modtage 30 til 40000 Indbyggere. Men der er kun lange Udsigter til, at Christiansand skal naa sit Høieste. Byggesygen begynder allerede at svækkes betydelig, og det kan ikke andet være, da baade Arbeiderne og Materialierne blive kostbarere Aar for Aar, og ligesom man af de gamle Konger fik Tomt at bygge paa for Intet, af Magistraten siden for en Bagatel, og kort før Krigen af Private for 4 Sk. Kvadratfoden, saa koster nu derimod en Kvadratfod Jord 2 til 3 Rigsort og mere. Forholdsmæssig hertil ere Husene uagtet det stærke Byggeri stegne i Pris, saa et maadeligt Vaaningshus, fordum betalt med 600 Rdl., er nu 15000 værd. Aarsagen til denne pludselige Byggelyst og til Huseprisenes saa anselige Forhøielse er, som man lettelig begriber, den pludselige Tilstrømmen af Fremmede, af Militære, af kongelige Betjente og andre, som alle vilde have Rum, og som man vanskeligen kunde rumme, samt Velstandens Forøgelse i Almindelighed.
