Skoler i de dengang forenede Riger, Kjøbenhavn, Christiania og Odense, udstraktes i 1808 ogsaa til de øvrige, idet det hidtil brugelige Classelærersystem med Hørere afskaffedes og Overlærere og Adjuncter som Faglærere kom i Stedet. Ved Christianssands Skole ansattes derfor i det nævnte Aar fire Adjuncter, og mellem disse var Wergeland den ene. Han forblev i denne Stilling indtil 1811, da han (11te Novbr.) udnævntes til residerende Capellan i Øiestad, hvilket Embede han dog ikke tiltraadte, idet han allerede 8die Januar 1812 blev udnævnt til residerende Capellan ved Christianssands Domkirke. Den 17de April s. A. ordineredes han af Biskop Sørenssen til dette Embede og holdt den følgende Søndag sin Tiltrædelsesprædiken, ved hvilken Leilighed Latinskolens Disciple ydede ham sit Offer paa Alteret. I 1814 var han som bekjendt Eidsvoldsmand, 1815 fik han Titel af Hofprædikant og udnævntes endelig den 9de Novbr. 1818 til Sogneprest til Eidsvold, hvor han døde 25de Marts 1848.
Under sit tiaarige Ophold i Christianssand udfoldede Wergeland en literær Virksomhed, der baade med Hensyn til Omfang og Betydning maa kaldes et særsyn i Norge paa den Tid. Hans „Mnemosyne“ vandt den af Selskabet for Norges Vel udsatte Præmie, tryktes i hint Selskabs historisk-philosophiske Samlinger (D. 1, B. 1–2, Chra. 1811) og skaffede sin Forfatter megen Ære og Paaskjønnelse i Norge,[1] men tillige fra dansk Side A. S. Ørsteds uvillige Kritik,[2] der neppe blev uden Indflydelse paa Wergelands senere politiske Færd. Desuden udkom fra hans Haand dere Smaaarbeider, saasom en Fortsættelse af Haldor Smek, Digte i Anledning af Slaget ved Lyngør o. s. v., flere Bidrag til Fallesens Magazin for Religionslærere og dets Fortsættelse, Fallesens theologiske Maanedsskrift, til det pædagogiske Tidsskrift Egeria o. s. v. Som Theolog var han, som allerede noksom bekjendt, afgjort Rationalist, hvilket desuden yderligere vil fremgaa af det Skrift, der her udgives,
- ↑ Foruden 800 Rdl. af Selskabet f. N. V. modtog han fra patriotiske Borgere i Drammen, hvilken Stad i hin Tid overhoved lagde en høist rosværdig Almenaand for Dagen, 1200 Rdl. som Gave til sine to Sønner, Henrik Arnoldus og Harald Titus Alexis. Se herom hans eget Brev, aftrykt i M. Birkelands Bidrag til Norges nyere Historie, Chra. 1858, S. 49.
- ↑ Lærde Efterretninger for 1811, No. 88–43. Cfr. A. S. Ørsted, Af mit Livs og min Tids Historie, I. Kbhvn. 1851, S. 265.
