Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/404

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
390
SMAASTYKKER.

varme land deres ophold maatte erhværve, og om de forrestillede sig anderleedes, vilde de befinde sig bedragne; hvorfore de nu strax eller i morgen formiddag i det seeneste skulle tilkiendegive for bogholderen, om de som ovenmelt vilde arbeide eller icke. Thi i fald de det icke vilde, kunde de gaae, hvor de lystede, som folk hvormed compagniet liigesaa liidet var tient, som de her eller i Norge ere nyttige, af hvilcken meening vi og befinde, at hands excellence er, efter bande excellences derom indkomne skrivelse til iustitz raad Holmsted, hvorpaa de da alle gik bort uden at give noget endeligt svar.

Og blev da giort en calculation over de af dennem forlangede 8 ß daglig pro persona, som kunde beløbe for 52 personer 4 rd. 2 ₻ daglig og fra dato indtil 13 novbr., da skiibet formodentlig kunde blive klar til at afseyle, som er 110 dage, tilsammen 476 rd. 2 ₻ foruden de dennem allerede forærede 68 rd.; hvilcken summa icke holdes tienlig for compagniet paa disse folk at bekoste, siden det er stridig imod placaten, og det icke holdes for at være til nogen nytte for den nye colonie, da disse icke kand eragtes for arbeidsomme og stræbsomme folk, men meere synes at være genegen og vante til omløben og leediggang, hvilket nærmere vil erfares, saafremt som de resolverer at gaae ud at arbeide paa bande excellences hr. ober cammer herrens gods; men hvis ey, findes det tienligst at see dem tilbage befordret, efter vores forhen givene skrifftlige tancker. Kiøbenhaun den 26de iulii 1737.

F. Holmsted. G. Klauman. H. Gram. P. Lemvig.

Indbemelte af directionen forhen givene skrifftlige tancker angaaende de norske hidkomne folk lyder saaledes:

De fattige bønder folk fra Norge, som udj et temmeligt antall haver her indfunden sig, i den tancke at blive transporterede til St. Croix, bekiænde self at have seet og hørt læse den kongel. allernaadigste placat. Og kand de saa icke siiges at have været uviidende om conditionerne. Ikke desmindre have de fortsatt deres reyse, slæbet hid