Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/403

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
389
SMAASTYKKER.


Men mand maatte med forundring fornemme, at intet af dette arbeide stod dem an, men de formeenede at vilde have en vis penge ugentlig af compagniet til at leve af, foruden hvad de efter eget tyske kunde fortienne ved deres arbeide, indtil skiibet blev færdig, hvormed de til St. Croix kunde transporteres, hvorom de indgav deres skrifftlig begiering af 18de hujus, som den 23 ditto ved adskillige dennem forrelagde spørsmaale blev besvaret, og de tilsagde samtlig dermed at indfinde sig udj directionens forsamling.

Saa er i dag fredagen den 26 iulii ao 1737 bemelte norske familier for directionen udj deres forsamling indkaldede og dennem forreholdet placatens indhold, hvilken de skreven fra Norge havde medbragt og her tryckt bekommet, som de og nu skrifftlig have erklæret at vilde holde sig efterretlig, og derefter dennem betydet, at compagniet icke er pligtig til at underholde dem her, nu de i urette tiid ere hidkomne, indtil skiibene gaar, men at de ved arbeide, som dennem bliver anviist, maatte fortienne, hvis de til deres ophold behøvede. Til hvilcken ende de, een efter anden, blev tilspurdt, om de efter den allereede giorde anstalt vilde arbeide nemlig: mændene paa det asiatiske compagnies plads og quinderne og børnene udj forommelte spinderie, eller og om de efter hands excellences hr. geheime raad og ober cammer herre von Plessens giorde tilbud vilde udgaae paa hands excellences gods, da alle og enhver af dennem, som kunde arbeide, skulle bekomme 1 m₻ daglig pro persona. Men som de befantes gandske haarnackede og egensindige og til ingen af deelene sig vilde resolvere, forregivende, at af 1 marck om dagen kunde de icke leve, og nogle af deres quinder vare svage og børnene kunde icke spinde ey heller arbeide, paastaaende at nyde noget vist ugentlig af compagniet til at leve af, da de vilde arbeide, hvor de lystede. Saa blev dennem forreholdet, hvor uriimelig saadan deres begiering var og gandske striidende imod plaecten, samt at de liigesaa liidet tiente paa St. Croix som her, naar de icke vilde arbeide, forrestillende dennem, hvor møysommelig de udj det