fandtes; da han holdt sin datters bryllup, var alt fuldfærdigt, og det var ved denne lejlighed, at Ulf Uggason fremførte sit berømte kvæde om billederne og deres æmne.
Om beretningene sandhed i det hele er der ingen grund til at tvivle. Enkelthederne bære hist og her præg af udsmykning.
For at sé, hvad betydning Olaf Pás ophold i Irland kan få for vor mythes tilblivelse i Norden, er det nødvendigt at undersøge det kronologiske forhold mellem billedværket i Hjardarholt og de litterære minder om mythen i Norden. Disse ere: fortællingen i Gylfaginning, episoden i Hymiskvida, samt Citaterne i Skáldskaparmáls kapitel om Thors kenninger af skaldene: Brage, Ølvir Hnúfa,[1] Ulf Uggason, Eilífr Guðrúnarson, Eysteinn Valdason og Gamli.
Billedværket i Hjardarholt kan uden stor feiltagelse henføres til omkring år 985.[2]
Af de litterære minder kan kun fastholdes tidsbestemmelse for Ulf Uggasons citater, der knytte sig umiddelbart til billedet i Hjardarholt,[3] og for Eilífr Gudrunarsons, der var samtidig med Ulf. Brage tilhører (hvis der menes Brage skald den gamle – thi der findes en skald ved navn Brage under kong Sverre,
- ↑ Det er tvivlsomt, om det ubetydelige citat af ham (Skáldskaparmál, c. 4 i d. arnamagn. udg. af Snorra Edda) angår Midgardsormen, da „allra lande umgjörð“ også kan betyde „havet“, som „umband allra landa“.
- ↑ P. A. Munch (Det norske folks historie, 1ste dels 2det bind s. 41) henfører Olaf Pás irske rejse til c. 963–5. Han giftede sig strax efter sin hjemkomst, og billederne vare, som ovenfor nævnt, færdige ved hans datters bryllup.
- ↑ De ere nemlig levninger af Húsdrápa. De ere samlede af Finn Magnusson i kvartudg. af Laxdølasaga i en særlig afhandl.: Disqvisitio de imaginibus etc., p. 386 ff.
