Hans Kongl. Majt. vil herom have Amtmand Heidemans
allerunderdanigste erklæring, til videre allernaadigste
resolution. Cancelliet for Kiøbenhafns Slot den 28 Decemb.
Anno 1702.
D. Wibe.
At herr Peter Dass i ministerio ved Aldstadhoug Præstegield i Nordlands Ampt først som Capellan og nu siden som Pastor in Alles paa 30 Aars tid thient hafuer er sandferdig allerunderdanigst andraget, og er mig ej vitterligt at nogen imidlertid enten i En eller anden Maade ofuer Ham har ancked eller klaged. Omtrent for 5 à 6 Aar siden hafde hand den uløcke at bryde sit been tett ved Præstegaarden, som hand gich paa jefn march og villde neder til Søen, huilchet meget har forminsched Hans Størche og Hellbred, huortil og siden Steen og anden Alderdommen medfølgende Skrøbeligheder Sig hafue indfunden. Hans Søn Andreas Dass har hand saavell her, som og uden lands i Engelland og Holland paa Universiteter til at forthsette sine studia i nogle aar med temmelig bekostning holldet, i den forhaabning at band En gang motte succedere Faderen i Kalldet. Dasom Aldstadhoug Præstegaard ligger ved allfahre vey, maae ieg berømme Hr. Peters godgjørenhed sa vell imod alle reisende som og fattige der besøge Ham, huilchet hand besønderlig med stoer laan af mange hundrede thønder Korn til fattige ofuer det heele fogderie udi de haarde aaringer 96, 97 & 98, da væxten ofuer aldt landet sloeg feyl, i gierningen bevisede, hvorved mange bleve vedholdene, som ellers af nød hafde motted rømme og forlade Gaardens øde. Dersom Eders Kongl. Maytt. derfore allernaadigst villde forunde Sønnen Andreas Dass bemeldte Kald og at faderen Hr. Peter Dass udi lifss tid til sin sustentation efter allerunderdanigst begiæring motto niude Kaldets halfue Indkombst (efterdj begge af samme til nød dog kunne hafue underhold og lefue) da streckte sligt Hannem til stoer soulagement udi Hans til-
