lassen wollen, so heiszt es: für die Schuld gebe ich gar nichts, und von dieser möchte die Hälfte und von jener ¼ eingehen, um zu haben sein. Und wenn man solche auch dafür ueberlassen will, wollen sie es nicht einmal annehmen. So geht es auch mit unsern dasigen Kaufmanns-Waaren und Stafen.“ Der forestod ogsaa en nødvendig Reparation af Kirken og begge Presteboligerne, „welche den gäntzlichen Umsturtz drohen“, og den for Tiden fungerende „Handlungs-Vorwalter“ anslaar de dertil fornødne Udgifter til 3000 Rthlr. De borgerlige Interessenter i Bergen skylde sin „Kirchengeld“ for flere Aar, og kongelige Befalinger ere udgaaede til dem om at betale, men Stiftamtmanden har lagt Hindringer i Veien for Execution. Saaledes kan man ikke længere beholde Stuen, men maa tænke paa at sælge den, saaledes som Hamburg og Bremen have gjort. Forinden man skrider til Salg, vil dog Societetet udbyde sin Stue med alle tilhørende Bygninger, Kjøbmandsvarerne og Activa og Passiva til de commercerende Collegier i Lübeck. „Ein Freund“ har budt 1600 Rthlr. for det Hele med overtagelse af Gjelden. Privilegierne, som man nyder, ere i Korthed følgende: 1) Interessenterne i Contoiret have Løfte om kongelig Beskyttelse, 2) Frihed til at handle med Nordfarere og bebo Stuerne uden at være Borgere i Bergen, 3) Patronat over Kirken og Ret til at kalde tydske Prester mod Forpligtelse til at underholde disse og „das Armen-Haus“, 4) Frihed for den ordentlige Contribution, medens der skal skattes af Stuen. 5) Med Hensyn til Told staar man lige med Borgerne, det vil sige, man betaler ⅓ mindre end Fremmede. Men hvergang der er Thronskifte i Danmark og Norge,
