have forstaaet. Ogsaa Werlauff følger i sin Forklaring Arendt, forsaavidt han maatte tro, at „Traditionen“ var virkelig, men han tænkte sig (dog med Tvivl), at det underlige Vsmac var en Forvanskning af Iugniacum (Joigny). Efterat Faye havde oplyst, at den Arendtske Tradition var uægte, maatte Fantasierne om Audun Hestakorn og den franske „Prinsesse“ forsvinde, og de senere norske Fortolkere, som selv har seet Indskriften og Stenen i Universitetets Oldsagssamling, er kommen den rette Læsning noget nærmere. Munch[1] og Nicolaysen[2] hævdede, at der paa Ligstenen var Tale om en Datter af en norsk Konge og en dansk Prinsesse, og Munch gjættede da paa, at Stenen var hugget til en Datter af Magnus Lagabøter og den danske Prinsesse Ingeborg; men Oldskrifterne, som opregner alle disses Sønner (ogsaa dem, der døde smaa)[3], kjender imidlertid ingen Datter af dette Ægteskab, og desuden var Ordet Vsmac, eller som Munch noget rigtigere læste Ysmac, fremdeles uforstaaeligt, saa at Munch maatte gribe til den Udvei at formode, at Stenen var bestilt udenlands, og at Stenhuggeren havde læst det ham skriftligt opgivne Navn urigtigt. For nogen Tid siden gjorde Prof. Rygh mig opmærksom paa, at der paa Stenen stod ikke Ysmac eller Vsmac, men Ysaac, og da dette jo ialfald var et Navn, gav det mig Lyst til at studere Stenen nøiere, og da jeg
- ↑ Det norske Folks Historie, IV, 1, S. 1.
- ↑ Norske Fornlevninger, S. 244.
- ↑ Worms Beretning i Tillæggene til Peder Claussøns Sagaoversættelse om Sønnen Magnus (født og død 1264) er udskrevet fra Arngrim Jonssøns Supplementa (der igjen laaner fra tabte Brudstykker af Magnus Haakonssøn Saga): Huic Magno eodem anno filius cognominis natus est: qui 18 dierum spatio vitæ hujus curriculum absolvit, juxta monumentum avi sepultus.
