hun ham løbe 4, 6, ja 8 Aar, for at se, om ingen rigere vil indfinde sig. En saadan Mandsperson kaldes Vara-Styre,[1] og da Æren er størst for Pigen, jo flere Friere hun faar, saa slaar hun ofte op med sin Forlovede for at give andre Anledning til at komme, eller og lader hun ham gaa til sig, uagtet hun ikke vil ægte ham, at andre derved skal faa Lyst, og en saadan Person kaldes her Bele-Vekje.
Naar man skal troloves, som her kaldes at feste, maa det altid ske i Nymaane eller andet Kvarter. Pigens Fader gjør Festerøllet. Før man reiser til Præstegaarden at troloves, forsamles Mandfolkene hos Festemanden, som her kaldes Festingen, og Pigerne hos Festepigen, hver paa sin Gaard. Det er skam for dem, som først tager afsted, og vilde bevise, at man der havde intet at leve af. Dog maa Festepigen med en Kone og nogle Piger først afsted. Forældrene maa nødvendig være hjemme. Festerøllet varer kun en Nats Tid, og da skal Festeparret endelig sove sammen. Fra denne Tid er Festepigen et Trin høiere end alle Pigerne, og derfor ofrer først og sidder ovenfor hine i Vertskabet.
Gemenlig varer det et Fjerdingaar, inden de Trolovede lade sig copulere. Gjesterne ved Festerøllet ere visse Gjester ved Bryllupet, som her kaldes Gjestebaa. Fjorten Dage før Bryllupet er den seneste Tid, Festingen maa bede til Bryllups. Selv personlig maa han invitere først Slægtninger og Naboer, dernæst Venner og de rigeste, dernæst 2 Brudekoner, 1 à 2 Spillemænd og en Tambour. Imidlertid brygges Øl, og de Indbudnes
- ↑ Ifølge I. Aasens Norsk Ordbog, 2. Udg., Chra. 1873, S. 902: „noget at have i Baghaand, til Reserve“.
