Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/192

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
II.

(Af det oprindelige Manuscript til Sillejords Beskrivelse. Det følgende Afsnit er af Forfatteren betegnet som „Tillæg til Primstaven om visse Skikke og Overtroer i Aaret, som de Gamle har iagttaget.“

I Almindelighed var det hver Aften kveld-vart ɔ: at Ingen maatte arbeide, men alle Thorsdags Aftener vare især hellige, thi da turde ingen hugge, telje eller spinde af Frygt for, at Thusserne og de Underjordiske skulde fortørnes og straffe dem med Sygdom paa det Lem, hvormed de havde foruroliget dem, hvilket ofte skede, ligesom de da ogsaa bortveg med al sin Velsignelse. At man ikke tør spinde om Thorsdags og Løverdags Aften, kommer ogsaa deraf, at en Matrone kom tilbages (sic) fra Graven, stak sin Arm, der var nøgen og blodig op til Albuen, igjennem Vinduet med spundet Gram i Haanden og sagde: „Dette har jeg spundet om Thorsdags-Aftenerne.“

Før Jul skulde man tre Thorsdage efter hinanden ikke spise andet end Kjødmad og vel gjemme Benene ved den øverste Bords-Ende; der stod man og kastede til Døren for at udjage Dvergen, og fulgte man ivrig efter og kastede ud igjennem Døren og langt ud paa Gaarden med disse Ord: „Ud Dverg om Dør! Kom ind Korn og Kjør! Du skal ikke faa mere af Maden min end af Brød Skoren“ (sic).

Solhverven, som er Thomas Bryggers Dag, var meget farlig; da sprang Baandene af Kar og Tønder, alt