Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/174

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

uudsigelig Nytte for Øvre Thelemarken, da Stedet er beleiligt i Henseende til Transporten og Skovene derved kan bespares. Han har og sat Karudser i Hvidesø-Vandet, som der trives vel, og gjort sig særdeles prisværdig ved veienes ypperlige Istandsættelse, som røber Geni, hvorved han har gjennemgaaet utallige Fortrædeligheder, som meget maa beklages, allerhelst da der er saa faa, som viser Patriotisme. – –

4. Juli. Paa Holtene, en af de bedste Gaarde i Sundebygden, boede tilforn Sorenskriver Paus, som og satte den i god Stand, men da nu en Bonde bebor den, falder alt tilbage i en raa Forfatning. Strax ved ligger en Plads, hvor Klokkeren Thore Gunstensen bor. Denne Mand har paa den forunderligste Maade gjort Ager og Eng af en Stenhob. – Et lidet Stykke herifra ligger Gaarden Gadeholt, hvor der paa en gammel stue staar udenpaa over Døren:

DAVID HEBERLIN CHIRURGUS ET OPHTALMICUS HONORA MEDICUM PROPTER NECESSITATEM ETENIM ILLUM CREAVIT ALTISSIMUS. A DEO EST OMNIS MEDELA. ANNO MDLXXXIX.

Men midt over Døren staar IHS, hvilket og findes paa de fleste Steder her i Thelemarken og har givet Anledning til utallige Udlæggelser og Fortolkninger, men er ligefrem Jesus Herrens Søn, som de stedse skar ud paa Døre og over samme, som noget, der skulde bevare fra Trolddom og give Lykke og Velsignelse. Herifra gaar Veien opover Brunkeberg-Bakkerne, som tilforn ere blevne anseede for næsten impassable formedelst deres Steilhed, men nu sat i saa ypperlig Stand ved Hr. Justitsraad Clouman, at man kan kjøre dem i Kariol.