som en Parykblok med istøbte Øine af Tin og flad paa Hovedet, at en Skaal kunde staa derpaa. Dette Billede blev toet hver Løverdags Aften som en stor Helligdom og hensat i Høisædet. Mag. Otto Stoud reiste engang til Opsidderen og bad ham af hellig Iver at levere sig Billedet for at hugge det istykker, men Eieren satte sig derimod, da han ved Jule-Gjæstebud tracterede det med Øl og satte Ølskaalen paa dets Hoved. Strax efter blev det med Gaarden opbrændt. For Mandens store Overtro med dette Billede og øvrige Overtro ved at ofre alle ædendes og drikkendes vare til de derværende Vette-Houger troede man, at alle hans Børn, som alle vare vanvittige, maatte bære Straffen.[1] – –
3. Juli. Tog jeg Veien tilbage til Hvidesø Hovedsogn og Annexet Brunkeberg. Paa et gammelt Loft paa Kirkebø, som var bygt paa 16 Stolper, staar 1588, hvilket var saa høit, at de havde Fæhus under Underbursgulvet. Men for et Par Aar siden blev det nedrevet og gjort til en sædvanlig Stolpebod. I Enden af Sundekilen ligger Gaarden Møen, som beboes af Justitsraad og Foged Clouman, en virksom Patriot. Han har anlagt et stort og ordentligt indrettet Teglbrænderi til
- ↑ I denne Thorbjørn har man muligens en af de Bondehelgener, hvorpaa Thelemarken fremfor andre Egne har været rig. Udgiveren har i sit Skrift Norges Helgener, S. 211, omtalt et andet Exempel paa den samme Mag. Stouds Nidkjærhed, idet han ødelagde et Billede af den hellige Gudmund. Herom skriver Wille paa et andet Sted saaledes: Paa Fladeland i Vraadals Annex fandtes der omtrent 1718 en Helgen, navnlig St. Gudmund fra Island, hvilken daværende Opsidder, Gunnar, dyrkede som en Gud og bestod af et Træbillede i Kaaven ved Stuen. Mag. Otto Stoud reiste derfor til ham, da han laa paa sit Yderste og Sognet plagedes med Misvæxt, og bad ham om Billedet, men da Manden vægrede sig derved, brød han sig selv ind, hug Billedet itu og opbrændte St. Gudmund.
