Sted strax ved, kaldet Hougerud, saa jeg Tegn til en vidtløftig Bygning og adskillige Stendynger som fuldkomne Spor til Grube-Arbeide der, ved hvilken Anledning jeg maa anføre, hvad jeg desangaaende haver fundet i et Manuscript fra 1704, som haver tilhørt Etatsraad og Stiftamtmand Henrik Adeler, hvilken curieuse Efterretning lyder saaledes:
„Luxefjelds Sølvverk i nedre Thelemarken haver i sin Tid været rigt paa Sølv og er derfor kaldet Sølv-Stokken. Uagtet man ei ved Grubernes Sted, Situation og Strækning, saa relateres dog, at det haver ligget i Vest-Fjeldet omtrent enten under eller ikke langt fra Gaarden Vesterbø i Luxefjeld, beliggende 1½ Mil fra Gjerpen Kirke og 1¾ Mil fra Skien. De, som allerførst optoge det, vare Tydskere, der bleve kaldte Garper, boede i Luxefjeld omtrent 1250, vare saa rige, at man sagde, de gjorde Hestesko af Sølv, opbyggede magnifiken Gjerpen Kirke, som i et Pergament fra 1479 kaldes efter dem Garpene Kirke, udsirede og berigede den med adskillige Herligheder. Derfor nød de og den Frihed, at Munken ikke maatte lade ringe første Gang, førend de kom til Gaarden Tofte paa Ophougen, en Fjerding ovenfor Kirken, hvor de da toge sin Kirke-Frokost. Før den Tid og i Kong Inges, som med sine tvende Brødre regjerede fra 1136 til 1161, paa hvilken Tid Gregorius Dagssøn beboede Bratsberg og blev begraven i Gimsø Kloster, hed Gjerpen Sogn Hoffum eller Hofuum (ɔ: Hougene), hvoraf endnu er Levning i Sognets Inddeling i Udhougen og Ophougen.[1] Indtil 1350 er Verket drevet af Garperne, som da uddøde i den sorte Pest, hvorved Gruberne bleve ruinerede og
- ↑ Forvanskning af Bygdens gamle Navn Høfund eller Hafund. P. A. Munch, Norge i Middelalderen, S. 179–180.
