huldeligen vist mig deres Beredvillighed i at understøtte mig med Oplysninger.[1] – – –
Under Arbeidet bar jeg meget vogtet mig for at støde Læseren ved at anrøre enkelte Personer, noget, der altid bliver anstødeligt for enhver Veltænkende. Ikke destomindre kunde det hænde sig, at en og anden Anmærkning havde, mig uafvidende, indsneget sig, hvoraf kunde tages Anledning til offentlige Repliquer eller skriftlige Besværinger. Men forlad mig, gunstige Læser! Saadanne Complimenter frabeder jeg mig ydmygst, og det kan jeg saameget heller, som min Samvittighed overbeviser mig om ikke at have skrevet en Tøddel til Nogens Fornærmelse (den Ildetænkende kan udlede Fornærmelse af den uskyldigste Anmærkning) og ikke at have rørt ved Uordener, uden at de vare altfor almindelige og saadanne, som for det Almindeliges Vel burde hemmes. Disse ansaa jeg for en hellig Pligt at anmærke, og jeg behøver vel ikke at melde, at dertil er Enhver berettiget efter den Ed og Forbindelse, han haver gjort Regenten og Staten. Dette haver jeg seet mig nødsaget til her at hensætte, fordi jeg, som bekjendt af de offentlige Aviser, ragede uforskyldt i Uenighed med Skiens Haandverkere og blev angreben baade ved offentlige Repliquer og skriftlige Besværinger, der ginge lige til H. M. Kongen, fordi jeg kom for Skade i min Sillejords Beskrivelse at vise den nøgne og altsaa forhadte Sandhed, som nuomstunder skal drives i Landflygtighed og ikke fordrages, uden den
- ↑ Her nævner Forf. med forskjellige Complimenter: Kammerherre Adeler til Gimsø. Foged i nedre Thelemarken Samuel Thoressen, Geheimearchivar Voss, de Deputerede i Cancelliet, Provst Monrad i Gjerpen, Byfoged P. S. Marstrand i Christiansand og Fuldmægtig Andreas Jølsen.
