Ting ikke stemme overens, da beder jeg, det ikke maa lægges mig tillast. Jeg har selv været paa Stederne, selv betragtet Tingene, selv modtaget autentique Documenter af Vedkommende og intet nedskrevet, uden hvad jeg troede at være ægte Sandhed. – – –
Vel havde dette Skrift voxet i Interesse, om de gamle Documenter og oldsager havde været at opspore, som en efter anden til ingen Nytte for det Almindelige haver Tid efter anden draget af med, især om jeg havde været saa lykkelig at overkomme tvende Beskrivelser, den ene over Bratsberg Amt, forfærdiget omtrent 1720 af Amtmand Berg,[1] den anden over Øvre Thelemarken, forfattet omtrent 1760 af Præsten Hr. Luth,[2] den største Antiqvar, Norge maaske har eiet, men begge disse ere forsvundne. Dog kan jeg ikke negte, at de, jeg anmodede om Efterretninger, have med en rosværdig Iver contribueret til at gjøre Verket saa interessant som muligt, ligesom jeg og neppe tror, nogen Provinds i Norge kan fremvise flere Oldsager, end denne; idetmindste vil enhver erfare, at jeg haver været meget heldig i at erholde dem, og flere havde jeg opsporet, naar ikke Uvidenhed derom havde hindret det. Saaledes opdagede jeg af en Hændelse en Sten med Rune-Inscription i en Kirkemur og tvende ved en anden Kirke, hvorom Sognepræsten ikke engang havde hørt det ringeste tilforn. Med den varmeste Følelse af Taknemmelighed maa jeg her offentlig erindre de gunstige Velyndere, som have saa
