Dublin for at kjæmpe mod Magnus og Nordmændene, som var komne for at herje Irland; men de gjorde Fred med Irerne, og Muircertach gav sin Datter til Sigurd Magnussøn og mange Gaver med hende“; og den walisiske Krønike for Aar 1100 (ɔ: 1102) har, at „Magnus, Konge i „Germania“, kom til Anglesea og nedhuggede en Mængde Tømmer, som han førte til Man; der opbyggede han 3 Kasteller, som han før havde ødelagt, og fyldte dem med sine egne Mænd. Derpaa sendte han Bud til Irland og forlangte Murchads, den irske Konges, Datter for sin Søn; dette fik han og gjorde ham saa til Konge over Man, hvor han selv forblev om Vinteren“. Det viser sig altsaa, at Sigurd blev gift med Muircertachs Datter og udnævnt til Konge paa Man ved samme Leilighed, nemlig i Aaret 1102 før det sidste Tog til Irland. De forskjellige Afvigelser kan da forholdsvis let forklares: Orderic har henført Ægteskabet til Tiden før 1098, fordi for ham Magnus hele Tiden 1098–1103 fører Krig mod Irland; den ældre Sagaberetning har laant fra en skriftlig Kilde, der har kaldt Brudens Fader „Rex Scotorum“, og Sagaforfatteren har oversat dette med „Skottekongen“ (ɔ: Malcolm), saa at det blev naturligt at lade Ægteskabet og Udnævnelsen til Konge paa Sudrøerne foregaa ved Fredsslutningen med Skotland i 1099. Forf. af Jarlesagaen har igjen vidst, at Bruden var den irske Konges Datter, og gjort denne Forbedring, men da hans Kilde (Ágrip eller en tabt Slægtning af denne) ikke angav noget bestemt Tidspunkt, har han ikke fundet Grund til at ændre Tidsbestemmelsen. Denne Forfatter, der kun beskjæftiger sig med Orknøernes Historie, finder det mest passende Tidspunkt til at overdrage disse Øer til Sigurd være, da de netop var erob-
