virkelig smukke baade blandt den høiere Stand og blandt Almuen. Melkehvide Tænder, rosenfarvede Kinder, yndige Ansigtstræk, skjøn Taille udmærker Christiansandenserinderne. De ere huslige og forstaa godt, hvad der hører til Husholdningen og dens Bestyrelse. De ere flittige og arbeidsomme. Fruentimmer-Arbeide, Madlavning er ogsaa de Fornemmeres Sag. Hos Mange, som før have været Kokkepiger, er det da ei saa underligt. Men det finere Slags, som Brodering og Blomstermageri, forstaa de ikke. Almuen derimod har mange, som ikke kunne strikke deres egne strømper. – Mandkjønnet er af middels Høide, men raske, smidige og velvoxne, med Kjærlighed til Søen, paa hvilket Element de forholde sig kjække og trives bedst. Byen har en stor Mængde smukke Børn.
De udmærke sig hverken ved Vid eller Dumhed. Da den høiere Klasse for det meste bestaar af Uindfødte og ei ere dannede paa Christiansands Terrain, og da desuden denne høiere Klasse bestaar af saa faa, kan man ingen almindelig Characteristik give over dem, uden man vilde beskrive hver enkelt. Saameget er vist, at der er faa Indfødte, der i Dannelse kunne sættes i Ligning med de Uindfødte, og at man maa spore en mærkelig Forskjel mellem dem baade i det første og andet Kjøn. Den største Del af de Indfødte have kun liden Cultur, Smag og Dannelse, og hvis man kommer nedenfor den snevre Cirkel, som enten i deres Ungdom har reist eller ved Omgang med enkelte andre har slebet sig, saa ophører den ganske, omendskjønt der gives Glands nok, dog er herfra Undtagelser. Fruentimmerne ere godmodige, aldeles ikke knibske, eller overdrevent coqvette, men tilbageholdne, mere flegmatiske end muntre
