Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/102

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
98
L. DAAE.

har efterhaanden faaet overmagten. Consulen har desuden efterhaanden tilkjøbt sig en Mængde Gaarde og Skove i denne Dal. Overalt lader man sig nu ikke, som i gamle Dage, nøie med at kjøbe den hugne Last af Bonden, men man kjøber de groende Træer, hele Skove, som man selv besørger fældet, og Gaarde. Bonden fik i Krigens Tid 70 Rdl. for en Tylvt overmaals Bjelker og ligesaa meget for at hugge og mærke Lasten, som han tilforn fik for det Hele.

Om Vinteren paa Føret korn Bønderne par avanture kjørende med Planker og Maallast. Ved Drikkepenge søgte da enhver Kjøbmand at trække dem til sig. Nu er det næsten ophørt; thi det, som der var af skikkeligt Tømmer nærmest omkring Byen, er nedhugget.

VIII.

Christiansandensernes Character, Legemsbygning, Sæder og Sædvaner.[1] Christiansandenserne ere i Almindelighed velskabte og vakre Folk. De ere alle blonde, og den største Mængde i en høi Grad. Man vil her se en overordentlig Mængde Børn med hvidt og gult Haar, der dog siden bliver mørkere. Christiansandenserne have bløde, behagelige Lineamenter. Der er ikke en By, der i Forhold til sin Folkemængde har flere vakre Fruentimmer end denne. Ja, den tæller blandt sine Skjønne en hel Del

  1. Dette interessante Afsnit foreligger kun i Udkast. Forf. har gjort følgende ufuldførte Bemærkning: „At beskrive en liden Byes Character er ligesaa farligt som vanskeligt. Farligt, fordi man kan intet sige om de Fleste, uden Enkelte tror sig at være ment, vanskeligt, eftersom –.“