den skade, som derved tilføjedes dette. – Der var tillige foreskrevet særskilte, faste bøder for hver enkelt ødelakt eller beskadiget del af skib eller redskab, hvorved det dog er tvivlsomt, om disse er ment tillige at indeslutte erstatningen, eller at skulle være selvstændige tillæg til avindsboden; det første synes antagelikt. Skede sammenstødet af våde, bortfaldt avindsboden; hvorimod skaden, som det synes, ligefuldt måtte erstattes. Led begge skibe skade, matte vel i dette tilfælde en fordeling af skaden finde sted.
Uaktsom beskadigelse af andres ting med eller uden ild medførte aldrig andet ansvar end erstatning for den anrettede skade, se G. L. 99; F. L. XIII. 12 og M. L. VII. 27. Om uaktsom omgang med ild og lys i byerne og derved foranlediget ildsvåde indeholdt B. L. VI. 9 og 10, jfr. B. R. 130 og 131, temmelig detaljerede politiforskrifter (jfr. 1 R. IV. S. 366–367).
Chr. IV. L. har gjennemgående optaget landslovens bestemmelser; men i bødesatserne er der, som følge af afvigelserne i de forskjellige håndskrifter af den benyttede kilde, end større uregelmæssigheder end i landsloven.
V. Af ulovlikt brug af anden mands ting nævner de gamle love uberettiget benyttelse af en andens træl, hest, skib, båd eller skider, såvelsom brug af den lånte ting længere end tilladt, og omvendt, at ejeren tager tingen fra låntageren før den aftalte tid. – G. L. 92 jfr. 71 slutn. skjelner, efter som gjerningsmanden på ejerens opfordring strax erklærer sig villig til at bøde, i hvilket tilfælde boden (áfang) er øre til ejeren, uden hensyn til stand, – eller han vægrer sig derfor, i hvilket tilfælde boden fordobles, hvorhos angj. desuden falder i ransbod (12 ører) til kongen. For at tage nogens skib
