bøder. For øjet, horn eller halen af et nød skulde erlægges en øre, men for øjet på en hest fjerdeparten af dyrets værdi. At hugge halen af en hest, således at noget af rumpestjerten fulkte med, ansåes som fjárfœling og bødedes med 1 mark, halft til kongen og halft til ejeren foruden erstatning; men huggede han blot halen af eller skar tagl af hesten, bødedes blot 4 mark, halft til kongen og halft til ejeren. Skar nogen hår af anden mands nød indtil 3 stykker, bødedes 1 øre til kongen og 1 øre til ejeren; men skar han hår af 4 eller flere nød, bødedes 1 mark som for fjárfœling. – At hidse heste sammen til at slåes, uden ejerens tilladelse, medførte erstatning for den deraf følgende skade, samt, hvis denne opgik til marks værd, fuld ret, og hvis den var ringere, avindsbod til ejeren efter den almindelige regel. Det samme gjaldt, hvis nogen slog en hest under hestekampen. Slap man en anden mands hest løs uden tilladelse, skulde man bøde (avindsbod eller fuld ret) til ejeren og erstatte den skade, hesten anrettede eller selv tog.
Videre mærkes M. L. VII. 34, der sætter en bod af 1 mark til ejeren for at ride eller gå over hans ager eller eng, og for at nedbryde anden mands gjerde 2 ører for hvert nedbrudt led; men var gjerdet nedbrudt i en strækning af over 10 favne, var det bálka-brot og bødedes med 1 mark til ejeren, foruden erstatning; jfr. VII. 13. Ligeledes sætter M. L. VII. 43 en marks bod til ejeren, foruden erstatning, for at nedbryde bro på alfar vej. På begge steder findes enkelte varianter, som vil have boden delt mellem den fornærmede og kongen, hvilket sandsynligvis hidrører fra den ældre Eidsivatingslov. For lejlændingen, som nedbrød og bortførte noget af bygningen på den lejede gård, sætter ligeledes M. L. VII. 10 en bod
