Capitain af første Grad. I 1726 opholdt han sig i Lübeck og fik, som vi senere skulle høre, et særdeles fordelagtigt Vidnesbyrd af Cruys. Han vendte omsider hjem til Danmark, hvor han døde paa sin Eiendomsgaard Snoghøi 1757. At han „efter Krigen skulde have faaet denne Eiendom som Foræring af Frederik IV“, er vistnok en „Tradition i Familien“, men synes lidet at stemme med, at han netop i det Aar, da Krigen endtes, blev degraderet.[1]
Jeg har nu nævnt en Række af dansk-norske Søofficierer, der have vundet tildels endog meget stor Anseelse i den russiske Tjeneste. Selvfølgelig udgjøre disse kun et ganske forsvindende Antal i Sammenligning med de mange, der aldrig have drevet det til mere end underordnede Stillinger. At efterspore alle disses Navne har ikke været min Hensigt, og det vilde heller ikke været mig muligt uden maaske ved Hjelp af russiske Kildeskrifter eller Archivsager. Som Exempler paa saadanne mindre fremtrædende nordiske Landsmænd i den russiske Marine fra Peter den Stores og den nærmest følgende Tid kunne nævnes to danske Mænd, Christopher Hauch og Johan Falch, der i 1710 opføres som Medlemmer af Kirkeraadet for St. Petri Menighed,[2] og i det følgende Aar omtales af en dansk Reisende[3] to mod sin Konge fiendtlige Personer, Nordmanden Nils Osten og den dan-
- ↑ Gardes Efterretninger, IV, S. 640. Nye kirkehistoriske Saml. 3. R., II, S. 25. Personalhistorisk Tidsskrift, I, S. 155 samt en Depeche fra Westphalen, dat. Marts 1726. Paa det sidste Sted angives han at have været Nordmand, hvilket vistnok er urigtigt, da hans Gravskrift beretter, at han var født i Kjøbenhavn.
- ↑ Büsching, Gesch. d. evang.-luth. Gemeine, I, 228.
- ↑ Monrads og Æreboes Autobiographier ved Burman-Becker, S. 118, 158.
