Dommen til Afsked i Naade (25de August 1714), men Wilster var saa forbitret, at han blev en aabenbar Forraader og gik i svensk Tjeneste. Nu deltog han den 8de August 1715 i det bekjendte søslag under Jasmund paa Kysten af Rügen, hvor han under Overbefaling af Generaladmiralen Claus Sparre kjæmpede tappert paa Linieskibet „Stockholm“. Han fik her det ene Ben afskudt. Til Belønning blev han svensk Viceadmiral, men viste dog ikke større Troskab i Sverige, end han havde vist i Danmark. I 1716, da man havde gjort ham til øverstbefalende over en Flaade, der talte 16 Linieskibe, vakte han stor Misfornøielse, da han Intet foretog mod den svagere danske Eskadre.[1]
Forræderen blev heller ikke gammel i Sverige, thi han forlod ogsaa dette Land og blev Czarens Tjener. Aaret, da dette er skeet, er mig ubekjendt. I 1723, da Czaren besluttede at lade en Expedition udgaa fra Østersøen til de indiske Farvande, skulde Viceadmiral Wilster være dens Chef og føre tre Fregatter fra Roggerwyck i Lifland til Bengalen. Paa Veien skulde han anløbe Madagaskar, hvor en Sørøverkoloni med en „Konge“ i Spidsen for nogle Aar siden havde søgt Carl den tolvtes Beskyttelse, og tilbyde denne „Konge“ Czarens Protection, og derefter skulde Admiralen gjøre Stormogulen sin Opvartning for at knytte Forbindelser mellem denne og sin Herre. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at dette Tog er kommet istand.[2] Ved Czarens Død var Wilster en af
- ↑ H. G. Garde, Den dansk-norske Sømagts Historie 1700–1814, S. 26, 33–34, 56, 68, og samme Forfatters Efterretninger om Sømagten, IV, S. 632. Suhms Samlede Skrifter, XV, S. 413. N. Jonge, Just Juels Liv og Levnets Beskrivelse, Kbhvn. 1755, S. 274.
- ↑ B. Bergmann, Peter der Grosse als Regent und Mensch, V, S. 265 flg., 293.
