Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/442

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

repræsenteret i den russiske og det ved en ældre Broder af Norges og Danmarks Søhelt. Denne Broder, Henrik Wessel, født i Throndhjem 1678 og oprindelig Lieutenant i dansk-norsk Tjeneste blev i 1707 af Oberst Lange, om hvem vi siden skulle tale, bevæget til at gaa over i Czarens. Han fik i Rusland strax Ansættelse som Capitain og steg til Commandeur. Han var i Petersburg Medlem af Kirkeraadet for St. Petri lutherske Menighed.[1] Efter Freden i Nystad vendte han tilbage og tog Ophold i sin Fødeby Throndhjem, hvor han skal være død i Aarene mellem 1735 og 1741. Hans Hustru, en Datter af den russiske General v. Sweden, samt hans yngste Søn vare allerede tidligere døde.[2] Hollænderne have paa Grund af det oprindelig nederlandske Familienavn antaget ham for en Landsmand, ligesom de have gjort med Cruys.[3]

Daniel Jacob Wilster hører til de nordiske Landsmænd i Rusland, der ikke have efterladt noget godt Eftermæle i Hjemmet.

Denne danske Mand var siden 1697 Officier og førte i 1710 som Commandeur en Fregat i sit Fødelands Tjeneste. To Aar senere var han bleven Schoutbynacht og var som saadan øverstbefalende over en større Eskadre i Nordsøen. Her paadrog han sig grundet Misnøie, idet han lod en svensk Eskadre med en Convoi undslippe til Gøteborg uden at ændse den, uagtet Krigsraadet enstemmig havde tilraadet et Angreb. Som Følge heraf blev han ved Tilbagekomsten til Kjøbenhavn først arresteret og derefter dømt fra sit Embede. Kongen formildede

  1. A. F. Büsching, Gesch. d. evang.-luth. Gemeinen im Russischen Reich, I, S, 229.
  2. B. Moe, Tidsskrift for den norske Personalhistorie, I, S. 111–112.
  3. Scheltema, Rusland en de Nederlanden, III, S. 287.