Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/412

Denne siden er ikke korrekturlest

have gjort sig stærkt gjeldende inden dets Grændser. Først har man Varægerne, om hvis nordiske Udspring nu neppe for Alvor kan tvistes,^[1] derpaa faar man Byzantinerne, saa Tatarerne, derefter, allerede fra det femtende Aarhundrede, Vesteuropæerne. Den første Iwan Wasiliewitsch (Iwan III) hentede (især fra Italien) allehaande Haandverkere, Ingenieurer og Læger, hans Sønnesøn og Navne^[2] forskrev ligeledes Udlændinge i stor Udstrækning. Englændere (over Archangel), Nederlændere og Tydskere optræde nu i Mængde. Snart begyndte ogsaa den første Indvandring af Videnskabsmænd, idet Boris Godunow (om-

↑ Vilhelm Thomsen, The Relations between Ancient Russia and Scandinavia and the Origin of the Russian State. Oxford and London 1877. (Svensk Oversættelse ved Sv. Söderberg. Stockholm 1883). Cfr. N. Höyer, Bidrag till Varägerfrågan i (Svenskt) Hist. Tidsk. 3. Aarg. 1883, S. 323 flg.
↑ En dansk Forfatter, hvis vigtige Skrifter om Rusland i det Følgende hyppig ville blive citerede, P. v. Haven, bemærker i sit Skrift „Nye og forbedrede Efterretninger om det russiske Rige“, Kbh. 1747, I, S. 119, at „de mangfoldige Udlændere, som Iwan Wasiliewitsch II fik ind i Landet, kom mest fra Danmark og vare enten indfødte Danske eller Fremmede, der havde forsøgt sig i Danmark og nu vilde prøve sin Lykke videre“. Dette er uden Tvivl urigtigt. Af Danske i det 16de Aarhundrede er den yngre Hans Bogbinder vistnok en af de faa, paa hvem her kunde tænkes. Han kom til Rusland 1552 og har spillet en væsentlig Rolle ved Bogtrykkerkunstens Indførelse i dette Rige. (Dansk hist. Tidsskr. 1. R., III, S. 644 flg.). At Søren Norby har været i russisk Fangenskab, har her lidet at betyde, og ligesaa liden Vegt kan der lægges paa, at P. v. Haven i Anna Iwanownas Tid traf paa en russisk Capitain Iwan Timafeowitz Bielkin, „der efter hans egne vidtløftige og gamle genealogiske Udregninger paa fædrene Side nedstammede fra en dansk Ædelmand Bjelke, som snart for nogle hundrede Aar siden var kommen til Rusland“. (Reise udi Rusland, Kbh. 1743, S. 392). – To dansk-norske Kongesønner kom som bekjendt til sin Ulykke i Forbindelse med Rusland som Svigersønner af Czarer: Magnus, Christian III’s yngste Søn, († 1580) og Hans, Frederik II’s yngste Søn, († 1602).

[1] Vilhelm Thomsen, The Relations between Ancient Russia and Scandinavia and the Origin of the Russian State. Oxford and London 1877. (Svensk Oversættelse ved Sv. Söderberg. Stockholm 1883). Cfr. N. Höyer, Bidrag till Varägerfrågan i (Svenskt) Hist. Tidsk. 3. Aarg. 1883, S. 323 flg.

[2] En dansk Forfatter, hvis vigtige Skrifter om Rusland i det Følgende hyppig ville blive citerede, P. v. Haven, bemærker i sit Skrift „Nye og forbedrede Efterretninger om det russiske Rige“, Kbh. 1747, I, S. 119, at „de mangfoldige Udlændere, som Iwan Wasiliewitsch II fik ind i Landet, kom mest fra Danmark og vare enten indfødte Danske eller Fremmede, der havde forsøgt sig i Danmark og nu vilde prøve sin Lykke videre“. Dette er uden Tvivl urigtigt. Af Danske i det 16de Aarhundrede er den yngre Hans Bogbinder vistnok en af de faa, paa hvem her kunde tænkes. Han kom til Rusland 1552 og har spillet en væsentlig Rolle ved Bogtrykkerkunstens Indførelse i dette Rige. (Dansk hist. Tidsskr. 1. R., III, S. 644 flg.). At Søren Norby har været i russisk Fangenskab, har her lidet at betyde, og ligesaa liden Vegt kan der lægges paa, at P. v. Haven i Anna Iwanownas Tid traf paa en russisk Capitain Iwan Timafeowitz Bielkin, „der efter hans egne vidtløftige og gamle genealogiske Udregninger paa fædrene Side nedstammede fra en dansk Ædelmand Bjelke, som snart for nogle hundrede Aar siden var kommen til Rusland“. (Reise udi Rusland, Kbh. 1743, S. 392). – To dansk-norske Kongesønner kom som bekjendt til sin Ulykke i Forbindelse med Rusland som Svigersønner af Czarer: Magnus, Christian III’s yngste Søn, († 1580) og Hans, Frederik II’s yngste Søn, († 1602).

[1]

[2]