heri, at han kjendte den kongelige Befaling af 4de Juli, at han siden den Tid har tilbragt 4 Maaneder i Arrest, og nu beder han indstændig, at Sagen maa foretages. Han fik samme Dag Svar fra Biskopen, at hans Brev, hvoraf den med Fienden førte Correspondance skulde bevises, var i Statholderens Værge, og at Processen ikke kunde begynde, før han havde faaet det.
I „Protest“ af samme Dag havde Provst Rasch paastaaet „Sagens skyndige Fortfarelse“, men Provsteretten, bestaaende af Stiftsprovst Peder Lange, slotsprest Anders Brock og resid. Kapellan Bernt Brevig, blev dog ikke sat før 16de Decbr. I Retten fremlagdes de 2 Breve til Oberst Falkenberg fra Provst Rasch og Lieutenant Lilja. Det var maaske Provstens store Lykke, at denne befandt sig i Fangenskab i Fredriksstad, og at han vedgik faktiske Urigtigheder i sit Brev af 10de April til oberst Falkenberg. Retten samledes atter Dagen efter (17de Decbr.), og Rasch fik Udsættelse med Besvarelsen af en Række Spørgsmaal til Klokken 4. Han kunde da oplyse, at den i hans Brev til Oberst Falkenberg berørte Sag angik Generalinde Folckersams Gaard. Generalindens Tjenerskab ængstedes i hendes Fravær for Brandskat, og Provst Rasch havde da skriftlig ansøgt Obersten om Ophold i Exekutionen, til han kunde faa Bud til hende. Han havde „efter mange Modsigelser“ maattet tage de 100 Dukater, Karl XII ved en Officier overleverede for hans Hest, som han ikke kunde beholde. Det blev ham sagt, at Kong Karl ellers vilde bevise ham Unaade. Han havde fundet sig foranlediget til „skriftlig at gjøre dette bekjendt“ for Kongen i Mai Maaned – maaske da han begyndte at mærke Uraad. Angaaende det i hans Brev indeholdte Løfte, at Haabøls Almue ikke skulde bære Vaaben mod
