rykkede mod Kristiania efter at have efterladt nogle 100 Mand i Moss til Dækning af et Magasin og for at opretholde Forbindelsen med General Ascheberg, der stod i Skjeberg. Svenskerne blev paa Moss angrebne af nogle Kompagnier af den i Fredriksstad henlagte Styrke og gjorte til Fanger, hvorpaa Karl XII atter lagde 700 Mand paa Moss under oberst Melkior Falkenbergs Kommando. Da Karl XII laa i Haabøl, var Provst Rasch uforsigtig nok til at kjøre hen i den fiendtlige Leir – rimeligvis af en let forklarlig Lyst til at se den berømte Konge. Denne vilde endelig have Prestens vel beredne Hest, og det hjalp ikke, at han gav den et daarligt Skudsmaal. Han maatte levere den og for den modtage 100 Dukater, hvoraf han strax uddelte den halve Del til de fattige i Menigheden, medens han gjemte Resten for dermed i roligere Tider at reparere „sin fattige Kirke“. Maaske det var ved denne ufrivillige Forbindelse med Fienden han blev sat istand til at sende et Bud gjennem de fiendtlige Linjer til „Slottet“ i Kristiania med Underretning om Fiendens Stilling, hvorved han mistede en Hest, der blev „reden tilskamme“. Kort efter var han paa Aas Prestegaard, hvor han „hørte Fiendens Tanke med den gothenborgske Flaade og bad Hr. Søfren [Hagerup] gjøre sig Flid for at faae Expresse afsted“: Da Karl XII var rykket ind i Kristiania, sendte Provst Rasch sin Slægtning Jens Rasch, Discipel af Kristiania Latinskoles Mesterlektie, ind til Kongen med et Andragende om, at Haabøl Prestegjelds Almue maatte forskaanes for Kontributioner – maaske paa Grund af hvad den havde maattet lide i de Dage, Armeen laa stille i Haabøl. Andragendet indvilgedes ikke i sin Helhed, men „de gårdar Probsten Hr. Mag. Lars Rasch uti inkomst vid dess bestälning anslagna äro“,
