revolution, som indtraf her i Dagene 20de–21de April 1042, og have spillet en Rolle i denne. Da Michael Kalafates havde ladet Zoe fængsle, udbrød (20de April) Oprør i Konstantinopel, de fleste af Keiserfamiliens gamle Tilhængere blandt Rigets Dignitærer sluttede sig om de „purpurfødte“ Fyrstinder, der blev udnævnt en dem hengiven Stadpræfekt (Kampanares), og Folket drog under militær Ledelse mod Keiserpaladset, hvor der kjæmpedes forbitret hele Dagen, indtil Keiseren med sin Morbroder Konstantin flygtede til Klostret Studion og lod sig indklæde som Munk. Hid stormede nu Pøbelen den næste Dag (21de), men imidlertid sendte Keiserinderne Stadpræfekten med en Hærstyrke for at bortføre og blinde Keiseren og hans Morbroder, hvilket ogsaa skede paa Gaden. Da Harald under sit Ophold i Hovedstaden visselig stod under Stadpræfektens Kommando, bør der ingen Tvivl være om, at han som Troppechef har deltaget i Fremrykningen mod Studion, og at han her har udført den af Keiserinderne givne Ordre; men dette har han altsaa gjort i Embede Medfør, ikke (som Sagaforfatterne paa Grundlag af Skaldeversene har troet) paa egen Haand eller for at tilføie en regjerende Keiser en Forhaanelse.
Sammenfatte vi efter dette, hvad der med nogenlunde Sikkerhed fremgaar af de samtidige Beretninger – den græske og de islandske – om Haralds udenlandske Bedrifter, vil vi faa følgende Reiserute:
- 1030 Slaget ved Stiklestad
- 1031–34 Ophold i Rusland, Kamp mod Øster-Vender
og Polaker.
- 1034 til Konstantinopel.
- 1035–37 Hærtog i Asien, især Syrien og Mesopotamien.
