imidlertid vare blevne academiske Borgere, beløb sig til 663, altsaa omtrent privat indskrevne, eller, som er det samme, vare blevne Studenter uden at have lært noget. Adskillige Bedragerier, som vare foregaaede med Bønderkarle, der vare blevne inscriberede som Studenter for at blive fri for at være Soldat, fremskyndte Privatinscriptionens Afskaffelse, uagtet endeel Professorer satte sig derimod, da den immer havde været en god Indtægt for Decanus.
Da Commissionen for Universitetet og de lærde Skoler engang ved sine første Forslag androg paa, at Rectorerne skulde have en Rang, var det især Bernstorff (A. P.), som satte sig derimod, saa der blev intet af.
Af Pædagog-Stolthed kjender jeg her i Landet intet mere indgroet end det Blaagaardske Seminariums for Landsby-Skolelærere. Blandt flere et Exempel. 1 Jan. 1807 tilskrev Dir. for Univ. og de lærde Skoler Commissionen for Blaagaard om at optage to Disciple af Roeskilde Latinskole, som ønskede at optages deri og allerede havde gjort en temmelig Fremgang. I den Anledning yttrede den tillige, at de maaskee kunde faa nogen Understøttelse fra Roeskilde Skole, at efter den Udvikling, de havde, kunde maaskee Seminariets Læretid for dem formindskes eller forkortes, men Læreren Saxtorph svarede kort og godt, at fra de befalede tre Aars Læretid kunde aldeles ingen Afkortning skee, naar de omskrevne Disciple skulde erholde seminaristisk Dannelse og Rettigheder. Til den seminaristiske Viisdoms Modtagelse vare de altsaa ligesaa lidet forberedte som den simpleste Bondedreng. (Jan. 1807).
