Da Kammerherre Bernt Anker i Norge i Sommeren
1803 var i Paris og blev Bonaparte forestillet, sagde
Bonaparte for at sige noget til ham: „C’est un beau jour,“
hvorpaa Anker svarede: „C’est le plus beau jour de ma
vie.“ Derpaa spurgte Bonaparte: „Vos affaires à Paris
seront-elles bientôt finies?“, hvorpaa Anker svarede: „Elles
sont finies dès ce moment.“
Under Bataillen d. 2 April 1801 kom Prof. Olsen hen til Prof. Jacob Baden. Denne sad og læste i Properts det Sted, hvor Amor siges at være bleven mager, men desbedre, da han saa lettere kunde smutte gjennem smaa Aabninger. Prof. Baden talte midt under Kanonernes Dundren om dette Stads Skjønhed og mente, at saa smuk en Idee kunde Ingen falde paa nuomstunder. „Men, min Gud,“ sagde Olsen, „hvor kan Du dog tænke paa saadanne smaa Ting nu, da Kanonerne tordne os om Ørene?“ „Aa,“ svarede Baden, „hvad bryder jeg mig derom? Det lar jeg være Statens Sag.“
Da Forordningen af 11 Mai 1775 blev foretagen i Statsraadet, skal den gamle Greve Bernstorff have haft 71 Erindringer at gjøre derimod, af hvilke blot 1 foranledigede nogen Modification. (Ex ore domini August.)
Conferentsraad Chr. Colbjørnsen sagde idag til mig, da vi talte om Adelens Usurpationer under Christian VI. og Frederik V. etc., at det har været her ligesom i Algier, thi ligesom der Ingen kan blive Dey uden at have været Janitschar og Ingen bliver dette uden at være hvervet i Levanten, saaledes havde heller ikke her Nogen kunnet
