paa, naar han har de rolige Luner, og lader ham da underskrive dem, hvorpaa de skikkes til vedkommende Departementer. Man har ogsaa megen Vanskelighed ved at faa ham barberet; thi han springer hvert Øieblik op, og Barbereren maa passe paa, naar han et Øieblik er stille, for da at tage et Strøg. Han er en stor Elsker af Skuespil. Forat holde ham desbedre paa Landet om Eftermiddagen, lader man en aparte Addresseavis trykke for ham, hvori Skuespillene ikke ere anførte.
Naar Kongen (Christian VII.) seer nogen hilse ham, siger han til den, som gaar med ham: „Das war ein sehr artiger Mensch.“ Naar han skal underskrive Resolutionerne, der ere mange, siger han: „Hvad det dog er et tungt Arbeide at regjere!“
I Sommeren 1805, da Arveprinds Frederik laa paa Sorgenfri, foreslog hans Søn, Prinds Christian, ham en Dag ved Bordet, at han skulde dog holde nogle Kjøer, fordi det var saa vanskeligt at faa Fløde „O tal ikke om Kjøer, min Søn,“ svarede han, „derved nødes jeg at tænke paa den sal. Prindsesse.“ (Sophie Friderica, thi i hendes Tid havde Prindsen holdt Kjøer).
Da Arveprinds Frederik skulde begraves i Jan. 1806, var der mange, som undskyldte sig for Tilsigelsen at møde, endskjønt hverken Alder eller Svaghed hindrede dem. Dette tog Kronprinsen unaadig op og lod sig til Kiel sende en Liste paa alle dem, som havde undslaaet sig. For at Ligvognen kunde gaa ud af Vesterport, maatte man fordybe denne, hvilket skal have kostet 1500 Rdl.
