Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/319

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Geheimeraad Stampe fik hendes Død at vide, sagde han: „Ach, nu er det sikkerlig først, jeg synes, at mit Hoved sidder ret fast.“ Kronprindsen har, som bekjendt, en hemmelig Foragt for Jurister; Aarsagen dertil skal tildeels være denne, at de første Jurister underskreve hans Moders Dom. Han kan fra den Synspunkt have Ret.


I den Periode efter Struensees Fald, da alt, hvad der angik Bondefrihed, skulde kvæles og tilbagegjøres, var det Tilfældet mere end en Gang, at naar kongelige Godser bleve solgte – hvilket gik tidt paa – var der hemmelig Ordre, at Godserne ikke maatte sælges til Bønderne selv. Man saa Bønder staa med Pengene i Haanden for at kjøbe dem selv, og det blev dem sagt, at det skede ikke, og med Taarerne i Øinene maatte de høre, at de vare solgte til en eller anden Skurk. (Af K.herre Sehesteds Mund).


Kronprindsen og Hertugen kalde deres Gemalinder min Kone, men Arveprindsen nævner endnu aldrig sin afdøde Kone (Sophie Friderica) uden med det Navn Prindsessen. Han siger ogsaa immer Vi Kongelige, hvorfor hans Gemalinde engang sagde til ham: „Ja I Kongelige ere opdragne til hverken at bruge Hænder eller Fødder.“ (1804. Af Grevinde Rosencrone).


Det hændes ofte, at Kongen Statsraadsdagene ikke vil underskrive; naar dette skeer, siger Kronprindsen: „Maaskee befaler min Fader, at det skal opsættes til næste Gang.“ Dertil er han da strax villig, løber ud af Døren og siger: Hihi! Men de Papirer, han skulde underskrive, leveres da til hans opvartende Kammerherre, som passer