skjønt sagte, kastede og med Stene efter ham i Kanalen. Han var høi, velskabt, men saa forstyrret ud.
1784, da vor elskede og fromme Kron-Prinds Friderich gik ind i Stats-Raadet, hændte adskillig mærkværdigt; det gamle Stats-Raad eller rettere de, der vare paa Julianes Parti, omgikkes med det Anslag, det Kron-Prindsen, naar han havde været til Confirmation, vel maatte faa Sæde i Stats-Raadet, men NB. uden Votum. Sporon var af Dronningens Parti sat til vogter over ham og var Prindsen imod, derfor kunde han ei heller lide Sporon. Han skulde have havt det halve Haderslef-Hus Amt, som ......[1] først var tildelt, som Amtmand, og Stemann siden fik heel, men han undskyldte sig, det han ei forstod Sproget ret, hvortil Prindsen svarede, saa skulde man nok employere ham andensteds. Kron-Prindsen havde mærket, (at) Dronningens Parti, som egentlig bestod af Eichstedt, Guldberg, Stemann, Arve-Prinsen, vilde have dragen et Dække for hans Øine og holde ham fra Alting, derfor opsatte de hans Confirmation saa længe, men som der er en fyrig Sjel i ham, vilde han allerede 1783 have forlangt af sin Fader, at Ministerien skulde forandres, men hans Kammer-Junker Bülow fik ham raadet derfra og overtalt til at opsætte Alting, til han var bleven majorenn. Denne Bülow, en forstandig ung Mand, har givet Kron-Prindsen de bedste Oplysninger om Alting. Den 4 April, som Dagen, da Kron-Prindsen første Gang trinte ind i Stats-Raadet, tog han strax, efterat have sat sig, et Papir op af sin Lomme og sagde til sin Fader, som han stedse omgaaes med megen Ærbødighed, fremfor hvordan man ellers omgikkes C. 7de, det han havde 3 Poster at bede
- ↑ Aabent Rum.
